Inuit-glæde ved mødet

Regeringslederne fra Nunavut og Nordvestterritorierne jubler over Arktisk Råds-mødet.
Skrevet af Rune Langhoff
12. maj 2011 13:24

Regeringslederne fra Nunavut og Nordvestterritorierne jubler over Arktisk Råds-mødet.

- Det her er et meget vigtigt, historisk møde. Jeg ser frem til, hvad der sker i dag og tror det bliver nogle meget spændende forhandlinger, siger Eva Aariak, regeringsleder i Nunavut:

Hun fastslår, det altid er vidunderligt at besøge Grønland:

- Det er altid en fornøjelse. Vi har så meget til fælles. At møde og dele vores fællestræk med befolkningen her er vidunderligt.

Den indstilling deler hun med Floyd Roland, der har ledet Nordvestterritorierne siden 2007. Han opsummerer mødets vigtighed:

- Her til mødet ser vi landene arbejde sammen om at lave aftaler, der kan danne rammen om det arbejde, vi sammen skal udføre i fremtiden.