Inuit fra Canada har designet deres egne parkaer

Inuits parka har holdt folk varme under barske vejrforhold i mange år. Nu er parkaen blevet designet på ny i et samarbejde mellem Canada Goose og inuit fra Canada.
12. februar 2019 11:09

14 syersker fra Canadas 4 inuit regioner (Inuvialuit, Nunatsiavut, Nunavut og Nunavik) har lavet deres eget design af parkaen, der er skræddersyet ved hjælp af deres egen viden, tradition og kunstneristiske sans. Projektet er lige blevet lanceret af Canada Goose og Project Atigi. 

Og alle syerskerne har deres egne budskaber og mål med deres designs.

- Min drøm er at lære unge piger at sy, så de har muligheden for at lave tøj til deres familier i den kolde vinter, fortæller Winifred Nungak, der kommer fra Nunavik.

I Grønland har forsøg på at lade sig inspirere af nationaldragten ofte vakt stor debat. Men Project Atigi har blandt andet til formål at fremme kvindens talenter og bredde det ud til den store verden.

LÆS OGSÅ Det handler om at lade sig inspirere

 - Det er en enestående kollektion, der er skabt for at udvikle social iværksætteri og give inuit syersker en international platform, hvor de kan vise deres håndværk, fortæller Martin Ratajczak, der er distributør for Canada Goose i Grønland.

Han understreger, at alt økonomisk indtjening af parkaerne skal gå til organisationen Inuit Tapiriit Kanatami. Det er en organisation i Canada, der arbejder med blandt sundhed og velfærd.