Institut for Menneskerettigheder vil vurdere grønlandsk retssikkerhed
En kendelse fra Højesteret fra 2009 fastslår, at dobbeltsprogede grønlændere ikke har krav på en oversættelse af det anklageskrift, de er sigtet efter. Landsdommer Søren Søndergård Hansen har over for KNR udtrykt sin ærgrelse over kendelsen og er bekymret for retssikkerheden, da han oplever, at flere sigtedes danskkundskaber ikke slår til i retten.
Og nu går Institut for Menneskerettigheder, der skal være med til at sikre, at menneskerettighederne bliver overholdt i Grønland, ind i sagen, siger afdelingsleder Anders Buhelt.
I FN’s såkaldte eksamen om menneskerettigheder, UPR, som Danmark var igennem tidligere på måneden, var der flere organisationer, der pegede på sprogproblemerne i retsvæsenet i Grønland, siger han. Og det vil instituttet blandt andet tage udgangspunkt i.
- Nu vil vi selvfølgelig lige finde ud af, hvad situationen konkret er, før vi kan tage stilling til, om der er noget, vi kan bidrage med, siger Anders Buhelt.
Han vil derfor endnu ikke vurdere, om der er problemer med retssikkerheden i Grønland, men giver landsdommeren ret i, at det er problematisk, hvis der er folk for retten, der ikke har forstået deres anklageskrift.
- Umiddelbart lyder det som en meget reel bekymring, og det er jo bekymrende, hvis der er mennesker, som ikke har forstået deres anklageskrift. Og det er netop de ting vi skal se nærmere på, hvis vi skal kunne sige noget fornuftigt om problematikken, siger Anders Buhelt.
Praksis i dag er, at anklagemyndigheden i Grønland oversætter anklageskrifterne til grønlandsk, hvis de tiltalte beder om det. Men landsdommer Søren Søndergård Hansen har kritiseret, at dette ikke sker per automatik for alle, der har grønlandsk som modersmål.
