Ingen særlig efterforskningsafgift på 10 %

Et forslag om en særlig efterforskningsafgift på 10 pct. af råstofselskabernes samlede udgifter til mineralundersøgelserne her i landet bliver nu manet til jorden af Naalakkersuisoq for Erhverv og råstoffer, Jens Erik Kirkegaard.
31. oktober 2013 04:37

Forslaget blev første gang stillet i 2011, men i et svar til Atassut-gruppen i Inatsisartut understreger han, at - som han udtrykker det - verden har ændret sig siden.

Han siger, at Grønland nu for første gang i over 10 år må konstatere, at der ikke længere er aktiv minedrift i landet, samtidig med at antallet ansøgninger om efterforskningstilladelser for første gang siden 2002 er faldende.

Dengang forslaget blev stillet i 2011 var det under indtryk af, at den internatonale økonomi var i fremgang, samtidig med, at der samme år var et meget højt aktivitetsniveau på råstofområdet. Men sådan er det ikke længere.

- Langt den største del af efterforskningsaktiviteten i Grønland varetages af små selskaber. Disse små selskaber oplever nu - på linie med selskaber i andre lande - i stigende grad problemer med at skaffe finansiering til deres efterforskningsaktiviteter. Og de selskaber oplever nu - på linie med selskaber i andre land - stigende problemer med at skaffe inansiering til deres efterforsknings aktiviteter, siger Jens-Erik Kirkegård.

Han understreger samtidig, at Grønland er karakteriseret ved at have et højt omkostningsniveau, og en ekstra afgift vil svække konkurrencedygtigheden. Og det kan fra et samfundsmæssigt synspunkt resultere i en negativ effekt, hvis virksomheder undlader at investere i efterforskningsaktiviteter, og dermed ikke skaber arbejdspladser med deraf følgende skattebetalinger.

- Derfor forekommer mere hensigtsmæssigt at beskatte virksomhederne i det øjeblik, der er en omsætning og egentlig produktion og overskud, som kan pålægges afgifter fastslår Kierkegard i sit svar til Atassut.

Han oplyser samtidig, at det af hensyn til den fremtidige aktivitet på råstofområdet, og mulighederne for at opbygge en egentlig mineindustri, er det nødvendigt at tænke langsigtet. Derfor har Naalakkersuisut er en ny samlet råstofstrategi under udarbejdelse. Den ventes præsenteret for Inatsisartut på Forårssamlingen næste år.