Ingen opbakning til IA om karantæne til offentligt ansatte
Skal særligt betroede offentligt ansatte kunne gå direkte fra en vigtig toppost i det offentlige til den anden side af bordet i det private erhvervsliv?
Ja, mener koalitionspartierne Siumut, Demokraterne og Nunatta Qutornai, der forkaster et forslag fra Inuit Ataqatigiit, hvor partiet vil undersøge konsekvenserne ved at indføre en ansættelsesklausul - altså en slags karantæneperiode for nogle offentligt ansatte.
LÆS OGSÅ IA vil indføre karantæneperiode for offentligt ansatte og politikere
Naalakkersuisut mener, at det allerede er muligt at skrive sådan en klausul ind i en ansættelseskontrakt, hvis man ønsker det. Desuden er der forskellige regler, der sikrer, at der ikke bliver snydt.
Desuden påpeger Naalakkersuisut, at det vil koste skattekroner at lave sådan en klausul, fordi personen skal betales en del af sin løn i karantæneperioden.
Hvis der eksempelvis indføres en karantæneperiode på et år, vil det ifølge Naalakkersuisut koste omkring 500.000 kroner i gennemsnit.
Fra det offentlige til mineselskab
Inuit Ataqatigiit bragte forslaget op i Inatsisartut efter en sag i sommer.
Der kom det frem, at Jørn Skov Nielsen, som har været departementschef på råstofområdet og central embedsmand i årtier, sagde op i det offentlige og blev ansat i en chefstilling i det private mineselskab Greenland Minerals.
Greenland Minerals har planer om et mineprojekt i Sydgrønland.
Jobskiftet blev kritiseret af både eksperter og politikere. Bekymringen var, at Jørn Skov Nielsen i sit nye arbejde i et mineselskab kunne udnytte fortrolige informationer, som han har haft adgang til gennem mange års ansættelse på råstofområdet i det offentlige.
Jørn Skov Nielsen har blandt andet været en af de helt centrale embedsmænd, da råstofloven blev lavet i 2009, og han var departementschef, da nultolerancen over for uranudvinding i Grønland blev ophævet i 2013.
LÆS OGSÅ Jørn Skov Nielsens karrierehop møder kritik
Sagen om jobskiftet er blevet bragt op af Inuit Ataqatigiit i Inatsisartut. Men koalitionspartierne deler umiddelbart ikke den bekymring, fordi Jørn Skov Nielsen har skrevet under på en tavshedspligt.
- Personen har selv ansvaret. Han har skrevet under på, at han har tavshedspligt. Hvis man finder ud af, at han har brudt den, kan det naturligvis retsforfølges, lød det fra Demokraternes Rachel Ingemann.
Forslaget blev behandlet tirsdag eftermiddag, hvor Partii Naleraq var det eneste parti, der støttede Inuit Ataqatigiits forslag om at undersøge konsekvenserne af en karantæneperiode for nogle offentligt ansatte.
Forslaget tages igen op i Inatsisartut 23. februar, hvor partierne endegyldigt skal stemme om forslaget.
