Ingen forlængelser af landingsbaner i Nuuk og Ilulissat

Medlem af Naalakkersuisut Jens B. Frederiksen siger nu i et svar til medlem af Inatsisartut for Siumut Doris Jakobsen, at landsstyrekoalitionen for øjeblikket ikke har konkrete planer om at forlænge landingsbanerne i Nuuk og i Ilulissat.
21. august 2009 08:12

Men det er et område, som har konstant politisk bevågenhed.

Doris Jakobsen havde spurgt, om landsstyret har stoppet planerne om forlængelse af landingspladserne i de to byer.

Nu siger Jens B. Frederiksen, at man med en ny trafikmodel vil sikre sig et kvalificeret beslutningsgrundlag for de to projekter. Den nye trafikmodel rummer en række prognoser for trafikken og samfundsøkonomien i forbindelse med en række forskellige trafikscenarier.

Derfor har naalakkersuisut - landsstyret - inviteret inatsisartut - landstingets bolig- og infrastrukturudvalg til en præsentation af trafikmodellen og en åben dialog om udvidelsen af landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat til 1199 meter.