Ingen flybilletter til Grønland før 12. august
Hvis du skal på sommerferie i Danmark og endnu ikke har købt en billet, så kan det godt gå hen og blive svært.
Der er nemlig ingen billetter - alle billetter mellem Danmark og Grønland er nemlig foreløbigt udsolgt frem til 12. august.
Det oplyser Air Greenland til KNR.
- Der i øjeblikket ikke er flere billetter til salg på ruten fra København til Kangerlussuaq i juli, da myndighederne endnu ikke har meldt ud hvilke indrejserejserestriktioner, der vil gælde for juli måned, skriver kommunikationschef Katja Vahl i en mail.
Air Greenland er klar til at frigive mere plads på ruten, hvis myndighederne finder det forsvarligt i forhold til gældende Covid-19 situation.
Lige nu er der på grund af skrappe coronarestriktioner plads til 810 på atlantflyet om ugen. Reglerne gælder til 30. juni, men om der lempes derefter, har Selvstyret ikke meldt noget som helt ud om endnu.