Ingen ekstra indkomst til pensionister - Endnu

Det varer et stykke tid endnu før det bliver muligt for pensionister at tjene ekstra penge uden, at det går ud over udbetalingen af deres alderspension, det fastslår naalakkersuisoq Maliina Abelsen.
24. marts 2010 05:50

Skatte- og Velfærdskommissionen kommer med sine anbefalinger i februar 2011.

- Først derefter vil Naalakkersuisut gøre sig overvejelser om fremadrettede initiativer. Derfor har Naalakkersuisut ingen aktuelle planer om ændringer, siger naalakkersuisoq Maliina Abelsen i et svar på et § 36 spørgsmål fra medlem af Inatsisartut for Siumut Malik Berthelsen.

Hun tilføjer ligeledes, at alderspensionisterne fik væsentlige forhøjelser af pensionsbeløbene i forbindelse med vedtagelsen af pensionsreformen i 2007. Herunder fastsat højere grænser for regulering af alderspension.