Ingen betaling for ventetid hos lægen

Arbejdet for at indføre gratis telefon ventetid, når borgerne bestiller tid hos lægen, er nu påbegyndt.
Skrevet af Jette Andersen
09. august 2013 09:00

Naalakkersuisut har givet grønt lys til det nye tiltag, som kommer til at gælde hele landet, og forventes at træde i kraft til efteråret.

- Med indførelsen af gratis ventetid, når man ringer for at bestille tid hos lægen, er vi nået et skridt videre i forhold til at sikre borgerne en mere lige adgang til sundhedsvæsenet, siger  medlem af Naalakkersuisut for Sundhed og Infrastruktur, Steen Lynge.

I forbindelse med det nye tiltag får sundhedsvæsenet nye telefonnumre, som skal benyttes til de gratis opkald.

Numrene, som alle starter med 80, vil blive meldt ud til befolkningen, inden ordningen træder i kraft.

Udgifterne til det nye tiltag dækkes af TELE-POST og sundhedsvæsenet.