Ingen ølsalg på børnenes dag

Børn i Tasiilaq fejrer børnedagen. Butikker og værtshuse har lukket salg af alkohol hele dagen.
Skrevet af Noah Mølgaard
01. juni 2012 09:55

Tasiilaq gentager succesen fra sidste år. Der bliver ikke solgt alkohol fra butikker og værtshuse hele dagen.

- Vi har sendt en venlig anmodning til alle butikker og værtshuse om de ikke kan holde lukket for salg af alkohol. Vores anmodning er blevet godt modtaget, fortæller ledende fagkonsulent i Kommuneqarfik Sermersooqs afdeling i Tasiilaq Kurt Pedersen til KNR.

- Og vi gør det her for markere for børnene at det er deres dag og de får lov til at fejre dagen uden at være blandt berusede voksne, siger Kurt Pedersen.

Og solen skinner fra en skyfri himmel i Tasiilaq. Børn har institutioner har fået optog og har sunget flere steder.

Fejringen af børnedagen fortsætter i idrætshallen i eftermiddag, hvor der blandt andet er modeopvisning, hvor KNI giver rabat på de tøj, der bliver vist frem.

Byens værtshus har hængt en meddelelse, hvor de skriver at udskænkning af alkohol først åbner 00.01.

- Der var også lukket for salg af alkohol på børnenes dag sidste år og det var en stor succes, fortæller Kurt Pedersen.