Inflation rammer RAL: Eksportpriser stiger 32 procent
Den globale inflation kan mærkes hos det selvstyreejede rederi Royal Arctic Line.
Import:
Når en virksomhed køber varer og ydelser fra udlandet, er der tale om import.
Eksport:
Når en virksomhed leverer varer eller ydelser til et andet land, er der tale om eksport.
Størstedelen af Grønlands eksport består af fisk og skaldyr. Fiskeindustrien står for 93 pct. af Grønlands eksport, som udgør en stor andel af landets samlede økonomi.
Kilde: Grønlands Statistik
Af den årsag hæver de prisen på eksport med 32 procent.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Rederiet understreger, at satserne for fragten til Grønland og mellem landets byer forbliver den samme som altid.
- Den stigning, vi har valgt, gælder for alt last ud af Grønland. Det berører ikke last til landet og heller ikke last inden for landets grænser, siger Verner Hammeken, der er administrerende direktør i Royal Arctic Line, til KNR.
Fiskerne betaler prisen
- Det betyder, at den almindelige grønlandske borger ikke bliver påvirket af prisstigningerne, siger Verner Hammeken.
Men det er ikke alle, der er lige enige i, at det kommer alle borgere til gavn.
Henrik Leth, der er formand for brancheudvalget for fiskeri og eksporterhverv i Grønlands Erhverv, mener nemlig, at det kan gå ud over fiskerne.
- Stigningen ender hos vores besætningsmedlemmer som er med til at betale en del af fragten, siger han til KNR.
Det er nemlig sådan, at rederierne deler både overskud og omkostningerne med fiskerne.
Så: Jo større fangsten er jo bedre er lønnen. Men det betyder også, at jo flere udgifter der er, jo mere vil fiskerne også få fratrukket deres løn.
Genovervej monopolet
Egentlig har Naalakkersuisut allerede godkendt rederiets prisændringer, der træder i kraft 11. februar.
Men Grønlands Erhverv mener, at det nye priser er bekymrende.
- Vores største bekymring her er selvfølgelig effekten for virksomhederne og samfundet, siger Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv.
Grønlands Erhverv mener ikke, at Royal Arctic Line længere kan løfte opgaven længere.
- Der er man altså enige om at sige; nu må nok være nok. Servicen er blevet dårligere, og priserne på alt muligt andet end fragtpriserne er også stigende hos Royal Arctic Line, siger Henrik Leth.
Derfor har han en opfordring til Inatsisartut.
- Man skal i Inatsisartut tage stilling til, om det her monopol skal opretholdes.
De nye satser for fragten er godkendt af Naalakkersuisut og træder i kraft 11. februar.
De nye satser
Eksempler på priserne på import:
Pris/enhed |
Nuværende pris |
11. februar (fremtidig pris) |
20' Almindelig gods |
22.609 |
22.609 |
40' Frysecontainer |
63.352 |
63.352 |
Eksempler på priserne på eksport:
Pris/enhed
|
Nuværende pris
|
11. februar (fremtidig pris)
|
20' Almindelig gods
|
9.237
|
12.192
|
40' Frysecontainer
|
21.421
|
28.276 |
Det fremgår også af Royal Arctic Line, at priserne er eksklusive diverse tillæg, for eksempel valuta- og olietillæg, og gebyrer for registrering af gods.