Inerisaavik: Sivso's tal holder ikke

I striden mellem lærernes fagforening IMAK og Naalakkersuisoq for Undervisning, Palle Christiansen, har to forskellige påstande om lærernes undervisningstid været fremme.

Mens Palle Christiansen kritiserer, at lærerne bruger kun cirka 28 procent af deres arbejdstid på at undervise eller være i nærkontakt med eleverne, hævder IMAK, at det er grov tal-manipulation. IMAK-formand Sivso Dorph påstår, at det rigtige tal er 41 procent.

Franz Tremel er en af dem, der har udarbejdet opgørelsen over lærernes og elevernes timeantal for Inerisaavik. Han forklarer, hvorfor de 28 procent faktisk er det korrekte tal.

- Den samlede sum af timer, som en lærer skal have, er på 2080 - tilsvarende alle andre i samfundet. Og det er så udgangspunktet, sigerFranz Tremel.

Og når man trækker ferie, søgne-helligdage, individuelle opgaver og de obligatoriske generelle opgaver fra, er der 1440 timer tilbage. Men eftersom en lærer har en forberedelsestime for hver enkelt undervisningstime, betyder det, at læreren maksimalt kan have mellem 730 og 720 undervisningstimer om året. Det svarer til en undervisningsprocent på allerhøjst 34-35 procent.

Men sådan er virkeligheden bare ikke, slår Franz Tremel fast. Inerisaaviks beregninger viser, at lærerne i 2009/10 i gennemsnit underviste lige knap 28 procent af tiden.

- Det er ud fra de faktiske indberetninger, som der har været, og der er timetallet omkring 700.000 timer til undervisning, og det giver disse 27,9 procent, oplyser Franz Tremel.

Når IMAK's formand Sivso Dorph så påstår, at det rigtige tal er 41 procent, skyldes det to ting.

For det første beregner han undervisningsprocenten ud fra et samlet årligt timetal på kun 1.784, fordi han trækker ferie og søgne-helligdage fra, hvilket ifølge Franz Tremel ikke er praksis. Derfor når han frem til en højere undervisningsprocent. Og for det andet tager Sivso Dorph udgangspunkt i, at lærerne rent faktisk har det maksimale antal undervisningstimer.

- Og til det er der bare at sige, at det forudsætter at det er korrekt, at lærerne har et gennemsnitligt timetal på 728, og det kan slet ikke lade sig gøre i forhold til aftalens bestemmelser. For så skulle alle udelukkende have haft undervisning, og det har de naturligvis ikke, siger Franz Tremel.

Han påpeger, at det er op til kommunerne at administrere, hvor meget tid lærerne må få til andre opgaver end undervisning. De kan for eksempel vælge at gøre sociale opgaver til et indsatsområde.

Men balancen mellem lærernes øvrige opgaver og undervisningstiden er skredet, mener Franz Tremel:

- Og hvis det ikke er bevidst fra kommunernes side med indsatsområder, er det sådan set en glidning, som man måske skulle se at få under kontrol. I hvert fald kan jeg ud fra de tal, jeg har set, bare konstatere at det i et vist omfang er sket på elevernes bekostning. Fordi elevernes timeantal er faktisk gået helt ned til minimum i henhold til forordningen ift. hvad det var for bare 7-8 år siden. Så der er sket et markant fald i elevernes skematimer, altså den undervisning som eleverne får, hvorimod lærernes skematimer og -løntimer er steget, forklarer Franz Tremel.

Ifølge statistikken var undervisningsprocenten sidste år steget til 28,2.