Indsamling foran valgsteder

Kalaallit Røde Korsiat bruger valget til Folketinget til at lave indsamling til fordel for Afrika.
Skrevet af Noah Mølgaard
15. september 2011 11:57

Frivillige indsamlere fra Kalaallit Røde Korsiat står foran valgsteder i Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq og Ilulissat.

- Vi ved, at der kommer mange mennesker til valgstederne. Derfor har vi besluttet os for at lave indsamling ved valgstederne, siger Kirsten Mortensen fra Kalaallit Røde Korsiat til KNR.

Den nuværende indsamling er til fordel for Afrika.

- Vi har nu indsamlet knapt 300.000 kroner, fortæller Kirsten Mortensen, om indsamlingen, der har kørt siden august.

Grønlandske virksomheder gav bidrag under DRs store indsamlingshow den 27. august. Og en del fra Grønland har også benyttet muligheden for at give bidrag gennem telefon, hvor bidragene er sat ind på dansk numre og på grønlandske numre.

- Vi vidste på forhånd at vi ikke kunne nå samme resultat ved indsamlingen for Haiti sidste år, hvor vi fik indsamlet 1,6 millioner kroner. Men uanset størrelsen af vores bidrag fra Grønland så har det givet god omtale, siger Kirsten Mortensen.

En del af indsamlerne ved valgstedet i Nuuk er fra GrønlandsBanken, der gennem aftale med deres arbejdsgiver har mulighed for at lave frivilligt arbejde i arbejdstiden.