Indkomst: Kvinderne halter langt efter mændene

Kvinder fik i gennemsnit lidt over 198.000 kroner i årsindkomst, mens mændene gennemsnitlige årsindkomst lyd på næsten 277.000 kroner.
Kvinder fik gennemsnitlig lavere indkomst uanset aldersgruppe, uddannelsesniveau og hjemkommune.
Grønlands Statistik har ikke undersøgt, hvor meget, hver enkelperson tjener, men kontorchef, Lars Geraae, siger, at kønnenes lønforskel blandt andet kan skyldes, at mænd typisk arbejder på fysisk hårde arbejdspladser med lange arbejdsdage. De arbejdspladser giver en høj indkomst i forhold til længden af uddannelsen.
- Det kan for eksempel være skibsofficerer, eller anlægsarbejdere. De arbejder i flere timer, og på den måde får de en højere indkomst i gennemsnit. Det kan være det, der er grundlaget, siger Lars Geraae.
LÆS OGSÅ Antallet af folk med million-hyre stiger
Grønlands Statistik skriver, at der er flere mænd i den erhvervsaktive aldersgruppe, hvilket hæver mændenes gennemsnitsindkomst. Kvinder lever derimod længere, og flere når op til de højeste aldersgrupper, hvor indkomsterne er lavere.
Men også de kvinder, der er i den erhvervsaktive alder, søger ofte arbejdspladser, der giver en relativ lav indkomst i forhold til, hvor mange år, man har brugt på at uddanne sig, siger kontorchefen.
Han tilføjer desuden, at det oftere er kvinderne, der må sætte arbejdslivet på pause, når familien udvides.
- Måske er der nogle, som ikke kommer i arbejde i længere tid, fordi de har fået et barn, og først får en stilling i en gennemsnitlig højere alder end mænd, siger kontorchef i Grønlands Statistik, Lars Geraae.
LÆS OGSÅ Vi har fået flere penge i lommerne
Sidste år var der størst indkomstforskel mellem kønnene i Kommuneqarfik Sermersooq, mens kvinderne i Qaasuitsup Kommunia fik den laveste indkomst, viser tal fra Grønlands Statistik.