Indbrudstyve stjal 19 bærbare

Det lykkedes i nat indbrudstyve at stjæle 19 nye bærbare computere fra Grønlands kontorforsyning i Nuuk. Politiet efterlyser personer, der har oplysninger eller kendskab til indbruddet.
12. februar 2010 10:30

- Der er i forbindelse med indbruddet, stjålet ikke færre end 19 nye bærbare computere, i original emballage. Der er tale om følgende pc mærker: Acer, MSI og Asus, oplyser politiet i Nuuk.

Personer, der er blevet tilbudt, eller har købt en bærbar computer, der kan stamme fra indbruddet, eller iøvrigt har oplysninger om indbruddet, bedes rette henvendelse til Politiet i Nuuk på telefon 32 14 48.