Indbrudstyve grebet på fersk gerning
Det var en ubehagelig opvågning en familie havde på Gertrud Raskvej i Nuuk i nat. Indbrudstyve var i færd med at begå indbrud, da husets beboere vågnede. Der blev straks alarmeret til politiet, der anholdt den ene indbrudstyv.
- Det vist sig at være en 16 årig mand, der sammen med en jævnaldrende var gået på indbrudstogt i løbet af natten, meddeler Nuuk politi.
Den ene er løsladt igen politiet er bekendt med identiteten på den anden indbrudstyv.
Der har også været et andet indbrud i nat, hvor der er blevet stjålet 40 kartoner cigaretter på et firma. Politiet er stadig igang med efterforskningen, og forventer at der i løbet af dagen måske kunne være forsøg på at sælge billige cigaretter. Men det er ulovligt at købe tyvekoster, understreger politiet. De beder derfor folk om at kontakte politiet, hvis nogen skulle prøve at sælge billige cigaretter.
Politiet i Nuuk meddeler iøvrigt at der ikke er blevet anmeldt voldsager i løbet af weekenden, hvilket de ser som et positivt tegn.