Inatsisartut enige om forsoning
Forsoning var det store debatemne i går. Både i Inatsisartut, hvor IA’s Juliane Henningsen og Sara Olsvig havde fremsat en forespørgselsdebat om forsoning, identitet, sprog og menneskerettigheder. Og på Københavns Universitet, hvor studerende og undervisere fra Eskimologi og Historie mødtes til debat om den kommende grønlandske forsoningskommission.
Over en tre og en halv times bølgede debatten frem og tilbage i Inatsisartut i går, men på trods af mange forskellige holdninger til sprog, identitet og forsoning, så kunne alle partier efterfølgende tilslutte sig en fælles udtalelse. Her fastslås det blandt andet, at alle i Grønland, uanset race, religion, køn, kulturel baggrund eller sprog skal føle sig velkomne, trygge og have mulighed for at deltage.
IA’s Juliane Henningsen er glad for resultatet.
- For mig er det vigtigt, at vi sender et signal om, at der er plads til alle i Grønland. Debatten op til valget var hård og nærmede sig nationalisme. Så jeg blev rigtig glad for det resultat, vi kom frem til her i går, siger hun.
Der er i forslaget til finanslov afsat 9,8 millioner kroner over fire år til en kommende grønlandsk forsoningskommission. Juliane Henningsen håber, at gårsdagens fællesudtalelse vil blive inddraget i kommissionens arbejde.
- Vi mener, at udtalelsen fra Inatsisartut skal tages med i kommissionens arbejde, fordi det er så grundlæggende, at det skal være trygt at bo her i samfundet med mulighed for at udvikle sig, siger hun.
Historiker Jens Heinrich var paneldeltager ved gårsdagens akademiske debat om forsoning på Københavns Universitet. Han opfordrer til, at Danmark inddrages i forsoningsarbejdet, hvilket der ellers ikke er lagt op til.
-Grønlands modernisering og nyere historie er så tæt indvævet med dansk indflydelse. Der er jo også det aspekt, at Danmark også har brug for at forholde sig til den danske kolonihistorie. Og det vil man kunne afdække på den måde, siger han.
En rent grønlandsk forsoningskommission vil dog også sagtens kunne nå et stykke af vejen, mener han:
-Der er en stor betydning i, at man forholder sig til et givent problem, så de forurettede kan føle sig hørt, men det er det dansk-grønlandske, der er det centrale i den her sag.
Det vides endnu ikke, hvor i historien en forsoningskommission vil slå ned. Jens Heinrich ser især et behov for at klarlægge forholdet mellem danske myndigheder og grønlandske politikere gennem historien.
-Hvordan de to parter agerede over for hinanden, hvilket spillerum de havde og hvem, der har ansvaret for, at det blev, som det blev, siger han.
Naalakkersuisut lovede under gårsdagens debat i Inatsisartut, at debattens pointer ville blive taget med i overvejelserne omkring forsoningskommissionen.
