Inatsisartut 3. behandler forslag til finanslov i dag

I dag er 3.- og sidstebehandlingen af forslaget til finansloven for næste år på dagsordenen i Inatsisartut.
15. november 2013 06:23

Meget har ændret sig efter 2. behandlingen, men det ser umiddelbart ikke ud til, at der er opbakning til at vedtage en finanslov med underskud.

Finn Karlsen har på vegne af Siumut-gruppen og imod Naalakkersuisut og IA's gode vilje, presset en klækkelig afgift på forsøgsfiskeriet efter makrel ind i finansloven.

Den nye afgift kan give et provenue til landskassen på 90 millioner næste år og dermed skabe balance i regnskabet - og faktisk skabe et overskud i størrelsesordenen 24 millioner kroner.

Men millionerne fra afgiften er kontroversielle, og de vil kræve yderligere afgørelser på forårssamlingen, før de kan indkasseres.

Det har været nødvendigt at udskyde finanslovsafstemning flere gange, og i eftermiddag, er sidste frist for lovens vedtagelse.

IA har allerede meldt ud, at man er gået ud af forhandlingerne.