Ilulissat vil have sin egen GU

En gruppe forældre mener nu, at Ilulissat er stor nok til at have sin egen gymnasiale uddannelse.
Skrevet af Noah Mølgaard
21. februar 2011 07:05

Ilulissat tabte i sin tid konkurrencen om at få HF-uddannelsen, da uddannelsen,.der senere blev GU blev placeret i Aasiaat i 1983.

Nu mener en gruppe forældre at Ilulissat er stor nok til at have sin gymnasiale uddannelse.

- Vi har brug for at de unge muligheder for udvikling bliver udvidet, siger initiavgruppen, der består af Lena Ravn Davidsen, Ane Solveig Hansen og Leif L. Mathiesen.

Der er indkaldt til borgermøde onsdag den 2. marts, hvor byens muligheder til at kunne rumme en gymnasial uddannelse bliver drøftet. Der er socialpædagogisk uddannelse SPS blandt deltagerne, hvor de er inviteret til at fortælle om deres erfaringer.

Det er meningen at borgermødet skal afsluttes med en aftale hvordan arbejdet med at få en gymnasial uddannelse skal fortsætte i byen med 4.500 indbyggere.

Rektor ved Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat, Nuka Kleemann, hilser forældregruppens initiativ velkomment.

Han mener nemlig, at en gymnasial uddannelse i Ilulissat kun vil gavne seminariet.

- Vi kan godt undersøge hvilke muligheder, der vil være for et samarbejde, da vi også har GU fag, som vi kan samarbejde med, siger Nuka Kleemann.

Han lægger heller ikke skjul på, at seminariet i Ilulissat er interesserede i at få flere uddannelsessøgende til Ilulissat, da dette vil være til gavn for Socialpædagogisk Seminariums studerende:

- De vil også få et mere studieaktivt og socialt liv i Ilulissat, hvis der kommer flere studerende i byen, siger Nuka Kleemann.