Ilisimatusarfik har fået ny direktør

Ilisimatusarfik henter ny direktør på handelsskolen.
Skrevet af Martine Lind Krebs
27. juni 2014 09:33

Det bliver Mette Barslund, der skal overtage posten som direktør for Grønlands Universitet efter Estrid Janussen.

Mette Barslund kommer fra en stilling som forstander på Niuernermik Ilinniarfik, hvor hun har arbejdet siden 1996. Hun er oprindeligt lederuddannet fra Århus ledelsesakademi og har undervist i ledelse på blandt andet uddannelsen HD(O) på Ilisimatusarfik.

- Valget af Mette skyldes hendes solide kendskab til det grønlandske uddannelsessystem, hendes administrative og ledelsesmæssige kompetencer og hendes forankring i det grønlandske samfund, skriver Ilisimatusarfiks bestyrelse i en pressemeddelelse, der samtidig takker den afgående direktør.

Mette Barslund starter i sit nye job den 4. august.