ICC vil have hjælp til klimatilpasning for Inuit

Når isen smelter og havene stiger i Arktis vil ICC have verdens ledere til at hjælpe inuit befolkningen med at tilpasse sig de nye forhold. Det var kernen af det budskab, som ICC igår offentligjorde til verdens ledere.
14. november 2009 11:22

I opråbet gør organisationen opmærksom på Arktis' store betydning for verdens klima, og for de verdensomspændende havstrømme.

- Regeringledere ved klimatopmødet må tage de stærkeste midler i brug for at beskytte vores arktiske egne. Siger ICC Grønlands formand Aqqaluk Lynge.

Han bemærker desuden, at den hurtige afsmeltning af Grønlands indlandsis viser, at Inuit er blandt de mest udsatte folk i verden.

- Vi har brug for midler og for ny teknologi for at omstille os til de nye forhold. Siger han.

Budskabet fra ICC til verdens ledere indeholder i alt seks elementer, som organisationen mener, at en succesfuld aftale ved COP15 bør indeholde. Inuit ledere vil selv være tilstede ved klimatopmødet for at minde FNs medlemslande om de seks elementer.