ICC markerer Tjukotkas 20-års jubilæum

I disse dage er ICC's ledelse med Aqqaluk Lynge i spidsen på besøg i Tjukotka i det nordøstlige Rusland. Besøget skal markere 20-året for Tjukotkas officielle medlemsskab i ICC.
Skrevet af Mads Ullerup
29. juli 2012 15:32

Formanden for ICC, Aqqaluk Lynge, fortæller at medlemsskabet har haft stor betydning for den russiske inuit-minoritet:

- Der er sket fantastiske fremskridt både socialt, økonomisk og på alle områder her, siden Abramovich kom til, siger Aqqaluk Lynge.

Der bor ca. 50.000 mennesker i Tjukotka, heraf tæller det oprindelig folk omkring 40 procent og inuitbefolkning udgør omkring 1100.

Og ICC-ledelsen er blevet modtaget med stor begejstring fra den russiske befolkning, fortæller ICC-formanden:

- Vi har mødt russisk gæstfrihed og Tjukotkas oprindelige folk er meget begejstrede for vores besøg og det var en hjertelig modtagelse vi har fik. Pressen og massemedierne er også med hele tiden, så det er en særlig begivenhed her på Beringstrædets kyster, siger ICC formanden.

ICC's ledelse er dog ikke kun taget til Tjukotka for at markere 20-års jubilæet for russernes medlemsskab.

Det er også meningen at besøget skal benyttes til at forny den gamle samarbejdsaftale mellem Tjukotka og ICC:

- Vi har i forvejen en samarbejdsaftale som sikrer, at vi kan have en god kontakt til de oprindelige folks organisation her, til regeringen her og mellem den internationale ICC organisation. Det er den vi er blevet enige om at forny, og guvernøren og jeg underskrev aftalen i forgårs, siger Aqqaluk Lynge.

Fra Grønland deltager foruden Aqqaluk Lynge, Carl Christian Olsen og Hjalmar Dahl samt sekretariatschef Rena Skifte og direktøren for hovedkontoret Alfred Jakobsen.