ICC har indstiftet lederskabspris til ære for Hans-Pavia Rosing

For at ære ICC’s første præsident, Hans-Pavia Rosing, har ICC’s internationale bestyrelse indstiftet en lederskabspris for unge inuit under 30 år.
Modtagerne af prisen kan være unge inuit bosiddende i Alaska, Canada, Tjukotka i Rusland og i Grønland. Arkivfoto
Skrevet af Karsten Sommer
27. august 2019 09:07

Det skriver ICC i en pressemeddelelse.

Formålet med prisen er, at ”fremme udviklingen af unge inuit kvinder og mænd på forskellige områder, lige fra at fremme fangstfærdigheder ved hjælp fra ældre eksperter til videregående uddannelser og muligheder for lederuddannelser indenfor skindsyning eller andre inuit-færdigheder og værdier”.

Modtagerne af prisen kan være unge Inuit bosiddende i Alaska, Canada, Tjukotka i Rusland og i Grønland.

Der er ansøgningsfrist den 1. oktober i år, og vinderen vil blive offentliggjort den 15. januar 2020.

Lederskabsprisen er på 1000 dollar, og vil blive tildelt én fra hver inuit region.

Hans Pavia Rosing døde sidste sommer, 70 år gammel. Han var formand for ICC fra 1980 til 1986.