ICC Greenlands præsident, Hjalmar Dahl.

KRONIK ICC Grønlands ønsker til folketingskandidaterne

ICC Grønland vil især pege på vores egne kerneområder, nemlig arbejdet med menneskerettigheder og miljø som vigtige temaer ved det kommende valg til Folketinget.

KNR har bedt forskellige foreninger og organisationer med interesse i landets to kandidater i det danske folketing om at skrive en kronik. Her udfolder de, hvad der er vigtigst for dem med hensyn til arbejdet i Folketinget.


ICC Grønland er en af fire landeorganisationer i Inuit Circumpolar Council (ICC). Vores arbejde består primært af at beskytte og promovere de omkring 160.000 inuits interesser, som lever i Tjukotka, Alaska, arktisk Canada og Grønland.

ICC Grønland inkluderer en bred repræsentation af befolkningen gennem dens mange forskellige interesseorganisationer. Landets øverste demokratisk valgte institution, Inatsisartut / Landstinget, tiltrådte ICC’s stiftelsesdokument i 1980, hvorfor ICC Grønland er en politisk uafhængig organisation. Derfor kan ICC, som organisation, heller ikke pege på en kandidat fremfor en anden. Det er vælgernes beslutning den 18. juni, at sætte kryds ved den kandidat som de mener bedst kan varetage de grønlandske interesser i Folketinget!

Med indførelsen af Selvstyret opnåede vi retten til at forlade Kongeriget og danne en selvstændig nationalstat den dag vi ønsker det, og føler os modne til det. Men indtil dette bliver en realitet har vi, i lighed med Færøerne, to repræsentanter siddende i Folketinget til at varetage de grønlandske interesser, som endnu befinder sig under dansk jurisdiktion.

 

Menneskerettigheder

Det primære arbejde omkring menneskerettigheder, herunder oprindelige folks rettigheder, foregår i FN. Grønland er, hverken politisk eller på andet niveau repræsenteret i FN, men deltager i de danske delegationer under ledelse af Udenrigsministeriet. ICC er Kategori II medlem af FN’s Økonomiske og Sociale Samarbejdsorganisation – ECOSOC. Derved har ICC Grønland haft stor indflydelse på etableringen af FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender – UNPFII og udarbejdelsen af FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder – UNDRIP, samt en række andre tiltag omkring oprindelige folks rettigheder. Senest blev den første verdenskongres for oprindelige folk afholdt, og de primære anbefalinger er, at alle de velmenende ord nu skal implementeres i de enkelte landes lovgivninger og føres ud i praksis.

ICC Grønland har på dette område altid haft et nært samarbejde med Hjemmestyret / Selvstyret, Udenrigsministeriet og vore folketingsmedlemmer. Efter folketingsvalget vil disse emner måske blive endnu mere påtrængende end tidligere, idet vi i ICC Grønland sammen med ovennævnte aktører er i gang med udarbejde forslag til, hvorledes implementeringen kan foregå i praksis. Derfor finder ICC Grønland det vigtigt, at de to kommende folketingsmedlemmer har internationalt udsyn og forståelse for vigtigheden af, at blot fordi vi har opnået det internationale samfunds accept af vores rettigheder som oprindelige folk, er der lang vej endnu før rettighederne er blevet inkorporerede i hhv. dansk og grønlandsk lovgivning.

Udenrigsministeriet har altid haft en positiv og konstruktiv dialog med ICC Grønland omkring såvel vores menneskerettighedsarbejde som vores miljøarbejde. Derfor er vi også taknemmelige over at have modtaget økonomisk støtte fra Udenrigsministeriet. Da denne støtte ophører i 2016, vil vi gerne opfordre vore to nye medlemmer af Folketinget, at bakke op om en ny fireårig støtteaftale.

 

Klimaforandringer

Klimaforandringerne og den globale opvarmning har sat Arktis i fokus. En gang var Nordpolen blot en geografisk udfordring for individer, som søgte personlig hæder og ære. Sådan er det ikke længere. Fem nationalstater kæmper for suverænitetsudvidelser i det Arktiske Ocean fordi det formodes at gemme på rige ressourcer af levende og ikke-levende ressourcer.

Samtidig betyder reduceringen af havis i de arktiske farvande, at skibstrafikken kan blive udvidet ganske væsentlig. I de senere år har vi da også været vidne til et betydeligt voksende besøg af krydstogtskibe i de grønlandske farvande. Denne relativt nye turisme kan skabe nye arbejdspladser og tilføre samfundet en gunstig økonomisk indsprøjtning, men der er også risici forbundet med disse store skibe. Det værst tænkelige scenario er naturligvis et skibsforlis á la Titanic og Hans Hedtoft. Derfor må vore kandidater være meget opmærksomme på de muligheder Rigsfællesskabet kan levere i at få etableret et effektivt beredskab.

 

Arktisk Råd

Som det er tilfældet i FN regi, er Grønland ikke selvstændigt repræsenteret i den mellemstatslige organisation Arktisk Råd, men en del af Rigsfællesskabets delegationer i såvel Rådet som arbejdsgrupperne. ICC har som Permanent Deltager en vigtig rolle at spille. ICC har fordelt rollerne i, hvilke arbejdsgrupper, hvert enkelt land deltager i. ICC Grønland har bl.a. med stor succes deltaget i forhandlingerne om en kviksølvsaftale.

Arktisk Råd er en enestående konstruktion, som består af de otte nationalstater, der har arktiske territorier, samt de seks arktiske oprindelige folks organisationer som Permanente Deltagere. Danmark er en arktisk nation pga. Færøerne og Grønland, og Kongeriget har derved – på trods af det egentlige Danmarks størrelse – en stor, men også ligeværdig rolle at spille i Arktisk Råd.

ICC Grønland lægger stor vægt på, at samarbejdet i Arktisk Råd udbygges, således at Rådet øger samarbejdet med andre interessenter i det arktiske område. Forskellige lande har anmodet om observatørstatus i Rådet, og fået det. EU har ikke opnået dette, og vi ved alle hvorfor – nemlig bl.a. EU’s sælskindspolitik, der har skadet vore fangere på begge sider af Davisstrædet. ICC Grønland har samarbejdet med danske og grønlandske myndigheder samt de to folkevalgte i Folketinget om at få EU til at opgive denne håbløse politik. Selv om der blæser mildere vinde fra EU om sælskindspolitikken, er det sidste ord i den sag sikkert ikke faldet endnu. Vore to kandidater bør være rustede til også at løfte denne opgave i såvel Folketingets Grønlandsudvalg som i andre relevante fora.

De hidtidige grønlandske medlemmer af Folketinget har ydet en stor indsats i forskellige arbejdsgrupper, som vedrører Arktis og Oprindelige Folk. Fra ICC Grønlands side påskønner vi f.eks. arbejdet i Komitéen for de arktiske parlamentarikere – SCPAR, som også har observatørstatus i Arktisk Råd.

Vores håb for det fremtidige folketingsarbejde er da også, at de nyvalgte folketingsmedlemmer vil udvise vilje og energi til at engagere sig i alle potentielle fora, hvor de arktiske oprindelige folks interesser er på spil.

 

De danske strategier

Danmark har været et foregangsland indenfor arbejdet med anerkendelse af de oprindelige folks rettigheder. Det var et grønlandsk folketingsmedlem, som var ophavsmand til at Danmark som et af de første lande fik udarbejdet en egentlig strategi for oprindelige folk. Det var ligeledes et grønlandsk folketingsmedlem, som foranledigede, at strategien blev ændret til også at indbefatte oprindelige folk i Rusland.

ICC Grønland og en række danske NGO’er var inviterede med til at komme med input til denne strategi og den senere ændring.

Vi kender ikke forklaringen på at ICC Grønland ikke blev direkte involveret i udarbejdelsen af Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020, men vi kan dog se, at hensyn til oprindelige folks interesser langt hen ad vejen er tilgodeset.

De nævnte strategier er ikke de eneste strategier, som vedrører de oprindelige folk i Arktis og grønlandske interesser. Dog vil vi i den anledning gerne opfordre de kommende folketingsmedlemmer til altid at søge dialog med ICC Grønland når der skal ske justeringer af gældende strategier eller udarbejdes nye. Pointen er nemlig den, at ICC har et stort internationalt netværk at trække på. Vi er på plads flere steder, hvor Selvstyret kun har adgang gennem deltagelse i Rigsfællesskabets delegationer.

 

Civilsamfundet

Ved valget den 18. juni vil en stor del af den grønlandske befolkning afgive en stemme på en kandidat, som repræsenterer netop de værdier som pågældende vælger værdsætter. ICC Grønland vil opfordre vælgerne til at stemme på kandidater, som vil civilsamfundet det bedste. Herved tænker vi på en styrkelse af demokratiet gennem borgerinddragelse omkring alle væsentlige beslutninger i samfundet.

ICC Grønland har sammen med grønlandske og danske NGO’er mange kompetencer, som vore kommende folketingsmedlemmer kan gøre god brug af. Succeskriteriet må være, at skabe en god økonomisk og politisk ramme for udviklingen af bæredygtige samfund for de oprindelige folk, for Arktis og for Grønland.

BRUG DETTE – OG GODT VALG.

Kommentarer