IA Ungdom vil stoppe ophævelsen af nul-tolerancen

Tirsdagens førstebehandling af et beslutningsforslag om at ophæve nul-tolerancen på uran, er som bekendt udsat til torsdag. En ophævelse af nultolerancen vil betyde, at man i fremtiden kan bryde uran, mest af alt som biprodukt til de værdifulde råstoffer, der er i den grønlandske undergrund. Det kan IA´s Ungdom ikke se fornuften i.
Skrevet af Peter Troelsen
08. oktober 2013 04:44

De unge IA´ere mener at befolkningen og Inatsisartut er delt i to næsten lige store dele, og en ophævelse af nul-tolerancen vil skabe splid og uenighed i både landets lovgivende forsamling og rundt omkring ved kaffebordene i de grønlandske familier.

-IA Ungdom mener, at der i så principielle spørgsmål, som fx uran bør være national konsensus, fordi sådanne spørgsmål ikke bør splitte befolkningen og ej hellere partierne. IA Ungdom mener endvidere, at hele processen angående uran har været udemokratisk. Man har fra Naalakkersuisut med Siumut i spidsen, kun kørt efter egne interesser og ikke lyttet til andre meninger i et så principielt spørgsmål. Dette kan kun betegnes, som hån for demokratiet, skriver ungdomsorganisationen i en pressemeddelelse.

IA Ungdom vil også gerne vide, om hvad koalitionens medlemmer og bagland mener, om processen til den mulige ophævning af nultolerancen. Vil fx Atassut, som er kendt for, at have samhørighed med Danmark, som mærkesag være med til, at der skabes splid mellem Grønland og Danmark?