IA Ungdom: Uran er et anliggende for hele landet
De unge IA´forstår ikke naalakkersuisoq Jens Erik Kirkegaards indstilling om en folkeafstemning om emnet i Sydgrønland. De mener det er et anliggende for hele landet og for alle borgerne i Grønland. Derfor skal man ikke nøjes med en folkeafstemning i Sydgrønland.
- IA ungdom vil råde Naalakkersuisut til at se Grønland som en samlet nation, og dermed anbefaler vi Naalakkersuisut at tænke sig grundigt om hvordan Naalakkersuisut kan undgå splittelse i befolkningen i vigtige sager der gælder for hele Grønland, fastslår næstformanden i IA Ungdom Jane Petersen.
Jane Petersen og hendes kolleger i IA Ungdom stiller spørgsmålstegn, både ved borgmesteren i Kommune Kujalleq Jørgen Wæver Johansen og KANOKOKAs indgang til tingene.
- IA ungdom spørger borgermesteren i Kommune Kujalleq, Jørgen Wæver Johansen om han ikke mener, at uranspørgsmålet gælder for hele Grønland. Og hvad mener KANUKOKA i. Er det i orden, at kun Kommune Kujalleq bliver inddraget? Mener KANUKOKA det er rimeligt at enkelte kommuner skal have mere indflydelse end andre kommuner, spørger Jane Petersen retorisk.