IA og Naleraq skal forme det næste Naalakkersuisut
Det er glædens dag for Inuit Ataqatigiit og Naleraq.
De to partier er nemlig kommet frem til en koalitionsaftale sammen. Og det skulle fejres.
Den store dag for de to partier bliver i dag fejret med en kulturel ceremoni i Katuaq.
Klokken 16.15 åbnede partierne ceremonien med tænding af en Grønlandsk lampe. Múte B. Egedes datter var med til at tænde lampen.
Derefter var der trommedans efterfulgt af en præsentation af koalitionsaftalen.
- Vores land har været splittet i de sidste par år, og på baggrund af vores splittelse vil Inuit Ataqatigiit og Naleraq, med Atassut som støtteparti, samle folket igen, siger formand for Inuit Ataqatigiit, Múte B. Egede.
Atassut bliver alstå støtteparti for koalitionen.
Koalitionsaftalen har fået overskriften: Solidaritet, stabilitet og vækst.
- For det første vil jeg sige tak til folket, for deres store hjælp i forbindelse med valget og som har støttet en tilgang som vil være respekterende, siger formand for Naleraq, Hans Enoksen.
Formændene underskrev koalitionsaftalen efter deres åbningstaler.
Derefter var der musikindslag af Rasmus Lyberth.
Múte B. Egede præsenterede så de nye medlemmer af Naalakkersuisut. De to partier er blevet enige om, at IA får otte pladser mens Naleraq får to. Naleraq får også formandsposten i Inatsisartut.
Det bliver formand for Naleraq, Hans Enoksen som bliver formand for Inatsisartut.
Billede: De nye medlemmer af Naalakkersuisut.
Efter præsentationen af de nye medlemmer af Naalakkersuisut, kom formand for Inuit Ataqatigiit med en afsluttende bemærkning:
- Tak fordi i kunne komme alle sammen, det har været vigtigt for os at påpege her i vores præsentation og underskriftsceremoni, at når kroppen og sjælen først går sammen, så vil et sundt folk dannes, siger Múte B. Egede.
Musikeren Rasmus Lyberth sluttede ceremonien med en sang.