IA: Hellefiskeafgift strider imod Naalakkersuisuts egne løfter
Inuit Ataqatigiit er bekymret over udsigten til, at der med finansloven for næste år bliver pålagt yderligere afgifter på hellefisk-fiskeriet.
Skrevet af Jonas Fievé
IA mener, at afgiften strider imod Naalakkersuisuts egne løfter, da de ifølge IA tidligere har lovet, at hellefisk-fiskeriet ikke ville blive berørt.
- Vi rammer dem, som i forvejen ikke har så meget og, som er udfordret på flere områder. Det er fiskerne og de små virksomheder, som kommer til at betale prisen, skriver IA i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ VIDEO Formanden for fiskerne er utilfreds med ny hellefiskeafgift
Selvom landet godt kan bruge de 20 millioner, som det vil indbringe, mener Inuit Ataqatigiit, at man skal tænke over, hvem man rammer med sådan et forslag.
Desuden mener de, at det er forkert at træffe sådan en beslutning uden at inddrage de berørte parter først.