IA forlader forhandlinger i Kujalleq

Inuit Ataqatigiit har forladt forhandlingerne med Siumut i Kommune Kujalleq.
Foto © : Kommune Kujalleq
11. april 2017 15:19

Der bliver ikke noget bredt samarbejde i Kommune Kujalleq. Det skriver Stine Egede fra Inuit Ataqatigiit i en kort pressemeddelelse.

Stine Egede fik flest stemmer for IA i kommunen, hvor Siumut ellers sidder med alle kortene. Det lykkedes nemlig Siumut at gå frem i Kommune Kujalleq, og partiet har således 9 mandater og altså flertal i kommunalbestyrelsen.

LÆS OGSÅ Jeg skal være borgmester

LÆS OGSÅ Isaksen vil samarbejde i Sydkommunen

Hos Siumut var det Kiista P. Isaksen, som fik flest stemmer, og hun er derfor den oplagte borgmester i kommunen. Kiista P. Isaksen har tidligere udtalt til KNR, at hun ønsker et bredt samarbejde i den nye kommunalbestyrelse, men det ser altså ikke ud til at det lykkes.

- Inuit Ataqatigiit i Kommune Kujalleq har, efter to møder, besluttet sig for at forlade forhandlingerne med Siumut, står der i pressemeddelelsen fra Stine Egede.

LÆS OGSÅ Wæver stolt over Siumut-fremgang

Det har ikke været muligt for KNR at få en kommentar fra hverken Stine Egede eller Kiista P. Isaksen.

Ud over Siumut og IA fik Atassut et enkelt mandat i kommunalbestyrelsen ved den unge Bentiaraq Ottosen.