IA barsler med en barselsfond
De er hårdt for mindre virksomheder, der bliver belastet på økonomien, når medarbejdere tager på barsel. Samtidig er det ofte manden i familien, der tjener mest, og derfor tit ham, der tager på arbejde efter fødslen.
Begge forhold betyder, at kvinderne vælger arbejdsmarkedet fra og bliver hjemme efter fødslen. Det skal der laves om på, mener Inuit Ataqatigiit, der arbejder på et forslag om en barselsfond for hele arbejdsmarkedet.
- Det vil give både familier mulighed for at være mere sammen med deres børn under trygge økonomiske forhold, men også at mindre virksomheder for eksempel bliver bedre rustet økonomisk til at ansætte kvinder og tilbyde barsel, siger medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Naaja Nathanielsen.
Hun mener, at barselsfonden skal dække både det private og det offentlige arbejdsmarked. Den skal finansieres af Selvstyret, arbejdsgivere og arbejdstagere.
I dag vil hun ikke give et bud på, hvor meget den enkelte medarbejder, den enkelte virksomhed eller Selvstyret skal bidrage med til barselsfonden. Hun har heller ikke nogen bud på, hvor store udbetalinger de nybagte forældre skal havde under barselsorloven. - Det må blive op til de tre parter, der skal være med i barselsfonden, mener hun:
- Hvis forslaget først bliver vedtaget, vil der efterfølgende være en lang proces, hvor man skal tale sig til rette om indretningen, økonomien og finansieringen. men jeg håber, at de kan blive en realitet indenfor et par år, slutter Naaja Nathanielsen fra Inuit Ataqatigiit.
