I Sydgrønland er 4 indhandlingsanlæg lukket

Arctic Green Foods 4 bygdeindhandlingsanlæg i Kommune Kujalleq er lukkede. Ifølge servicekontrakten mellem Naalakkersuisut og selskabet er der ellers afsat over 2 millioner kroner til at holde indhandlingsanlæggene åbne, så fiskere og fangere kan indhandle deres fangst.
Skrevet af Jaaku Lyberth
26. oktober 2012 13:05

Fiskere og fangere i bygderne Narsarmijit, Qassimiut, Aappilattoq og Tasiusaq har ingen ingen indhandlingsmuligheder da Arctic Green Foods  anlæg er lukket.

Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Ane Hansen, skriver i sit svar til medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, at anlægget i Qassimiut ifølge Arctic Green Food er et problematisk indhandlingsted, som ikke har leveret den forventede indhandling i 2011.

I bygden  Narsarmijit blev anlægget for 2 år siden ramt af en stormflod og  Arctic Green Food vurderer at det vil være meget dyrt at udbedre skaden. Derfor har fiskerne i bygden ingen indhandlingsmulighed, udover indhandling af sælskind til Pilersuisoq.

I Aappilattoq kan anlægget ikke forsynes med el og vand, da Nukissiorfiit ikke har mulighed for at levere den nødvendige strøm, skriver Ane Hansen.

Medlem i kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq, Ole Mølgård Motzfeldt, ærgrer sig over at serviceaftalen ikke er overholdt. Han siger, at det er meget uheldigt at Serviceaftalen mellem Naalakkersuisut og Arctic Green Food ikke kører som den skal. At når fiskerne og fangerne ingen indhandlingsmuligheder har, så går det også ud over kommunen, siger medlem af kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq

-Kommunen mister skattepenge, da fiskere og fangere i bygderne  ingen indhandlingsmuligheder har, siger Ole Mølgaard Motzfeldt.

Ifølge servicekontrakten mellem Arctic Green Food og Naalakkersuisoq er der afsat over 2 millioner kroner til at drive indhandlingsanlæggene i de fire bygder i Sydgrønland. Ole Mølgård Motzfeldt ser hellere at de penge der er givet til Arctic Green Food gives til fiskere og fangere.

Så længe Arctic Green Food ikke overholder serviceaftalen, mener Ole Mølgård Motzfeldt,  at pengene i stedet for  skal blive brugt til fiskerne og fangerne, da det efter hans mening, gavner mere, og give dem til fiskerne og fangerne.

Naalakkersuisut kulegraver servicekontrakten mellem Selvstyret og Arctic Green Food for at finde ud af om det privatejede selskab har overholdt servicekontrakten. Resultatet af undersøgelsen ventes at foreligge i slutningen af denne måned eller i begyndelsen af november.