I morgen falder der dom i sagen om Blok-17 drabet

I morgen formiddag falder der dom i sagen, hvor en 26-årig mand sidste år blev dræbt ved Blok 17 i Nuuk.
Skrevet af Mads Ullerup
06. juni 2013 12:43

Tre unge mænd mellem 17 og 20 år står tiltalt i sagen. Den ene står tiltalt for selve drabet, mens de to andre står tiltalt for den vold, der blev udøvet op til, at drabet blev begået.

Sermersooq Kredsret skal dog ikke blot tage stilling til drabssagen.

Oveni tiltalen for drabet og volden op til drabet skal retten nemlig tage stilling til i alt 28 andre forhold, som ikke vedrører selve drabet.

Det gælder blandt andet røveri, tyveri og vold. Nogle af forholdene er oven i købet foregået, mens de var tilbageholdt for drabet.

Domsafsigelsen forventes at begynde kl. 09.15 i Sermerssoq Kredsret i Nuuk.