I hver tredje bygd er der ingen politi i Alaska

Rapporten som er lavet af et lokaljournalsitisk samarbejde viser at én ud af tre bygder ikke har nogen til at håndhæve loven.

Ingen til at gribe ind overfor voldtægt, overfald eller mord, ingen til at stoppe husspetakler.

Ikke engang bygdefogeder til at patruljerer gaderne har de.

70 af de steder er så store at de har både postkontor og skole. Men på grund af deres afsidiges beliggenhed er hjælpen for dem i modsætning til de fleste andre amerikanske stater, timer eller måske enda dage væk.

Staten erkender, at de fleste landsbyer ikke har råd til deres egen politistyrke. derfor er der oprettet en styrke, der kaldes landsbyens offentlige sikkerhedsofficerer. Men det virker ikke.

Nogle af de oprindelige folks ledere fortæller, at I de 60 år hvor Alaska har været en stat, har en række guvernører og lovgivere undladt at beskytte oprindelige folks samfund ved at skabe et forfatningsmæssigt, todelt kriminalsystem, der efterlader bygdebeboerne ubeskyttet i forhold til deres hvide kolleger i byerne og forstæderne.

ProPublica og Daily News spurgte mere end 560 af de oprindelige folks råd, stamme organisationer og bygdebestyrelser, der repræsenterer 233 samfund, som anvender nogen som helst form for lovhåndhævere.

Det er den mest omfattende undersøgelse af sin art i Alaska.

Undersøgelsen konkluderer blandt andet at mange bygder mangler fængselsfaciliteter, nogle mangler boliger at tilbyde politibetjente der kunne ansættes.

Nogle steder er lønnen helt nede på omkring 70 kroner i timen for politiarbejdet, og flere steder er de ansatte politibetjente selv tidligere dømte. Det er bedre end ingenting siger myndighederne.

De alaskanske bygder der ikke kan nåes via vejnet har næsten fire gange så mange sekskrænkere pr indbygger end det nationale gennemsnit.