Aborter: I hovedstaden tager kvinder tabletter derhjemme, i Tasiilaq kommer de i fuld narkose

Når en kvinde skal have foretaget en provokeret abort, har hun som udgangspunkt to valgmuligheder: en medicinsk abort eller en kirurgisk abort. Førstnævnte foregår i hjemmet og ved hjælp af tabletter, mens en kirurgisk abort foregår på sygehuset og i fuld narkose.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der fordele og ulemper ved begge typer. 

Alligevel er der stor forskel på fordelingen af medicinske og kirurgiske aborter. Det viser tal fra Landslægeembedets seneste opgørelse over svangerskabsafbrydelser i Grønland 2022.

Her fremgår det, at 96 procent af alle aborter, som blev udført i Nuuk, var medicinske. Lige omvendt forholdt det sig i Tasiilaq, hvor 94 procent af alle aborter var kirurgiske.

Forskellen er markant. Og det er opsigtsvækkende, mener cheflægen i Det Grønlandske Sundhedsvæsen. 

- Jeg synes, at der er en stor forskel, jo, siger Aviaja Siegstad, der i øvrigt er uddannet gynækolog. 

Vant til kirurgisk abort

Selvom det ifølge cheflægen er tal, som springer i øjnene, så kan der stadig være gode forklaringer. 

Kvinder, der får en medicinsk abort, har efterfølgende en lille chance for at bløde kraftigt, forklarer Aviaja Siegstad. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, hvis kvinden befinder sig i en bygd og ikke er i stand til at blive transporteret til sygehuset.

Derfor er en kirurgisk abort at foretrække i det tilfælde, ifølge cheflægen.

- Jeg tænker, at de (lægerne, red.) er vant til at passe på, at deres kvinder ikke bliver sendt ud til bygderne og udsættes for livsfare ved en blødning.

- De er vant til at vægte den kirurgiske abort højere end en læge i Nuuk, hvor folk har mulighed for at møde op uden problemer, siger Aviaja Siegstad. 

Det er dog kun en tredjedel af de 3000 indbyggere i området, der bor i de fem bygder omkring Tasiilaq. Resten bor i byen, ifølge Kommuneqarfik Sermersooq.

Det kan altså ikke være hele forklaringen på, hvorfor stort set alle aborter i Tasiilaq var kirurigske i 2022. Og ser man på landsplan, er det stadig 86 procent, som får en medicinsk abort.

Hvorfor medicinske aborter ikke har vundet indpas i Tasiilaq, kan ifølge cheflægen skyldes vanetænkning.

- Jeg skal ikke udelukke, at der er en mulighed for, at der er nogle traditioner og rutiner, som gør, at man er mere tilbøjelig til at tage den ene abort fremfor den anden. 

Tallene skal undersøges nærmere

Men selvom der kan være gode grunde, så skal kvinderne som udgangspunkt have et frit valgt. 

- Der er måske en ulighed i sundhed, at de (lægerne, red.) er mere vægtet til at lave den kirurgiske abort, fordi det giver mere mening i det setup, de har. Noget af det er en lægelig vægtning af de to indgrebsformer, det er der ingen tvivl om, siger Aviaja Siegstad og understreger: 

- Vi kan ikke have en så stor forskel, uden at vi går ind og ser på, om der er en fornuftig baggrund for at gøre det.  

Det skyldes ifølge cheflægen to ting: Dels fordi sundhedsvæsenet skal tilbyde informeret samtykke og et valg mellem de ligeværdige behandlingsformer, og dels fordi sundhedsvæsenet som udgangspunkt skal tilbyde den samme behandling for folk i hele landet.

- Det skal vi selvfølgelig følge op på og sikre.

KNR har været i kontakt med Hans Christian Florian Sørensen, regionslæge i Østgrønland. Han har ikke nogen kommentarer til denne artikel. 

Cheflægen har lovet at vende tilbage til KNR, når hun har haft mulighed for at kigge nærmere på årsagen til de store forskelle.