Hvorfor fejrer vi pinse?

Det er der måske mange af os, der er i tvivl om. Men Sydgrønlands provst Isak Davidsen har svaret parat.
Skrevet af Rune Langhoff
23. maj 2010 15:57

- Pinsen fejres, fordi Jesus Kristus, da han var færdig med sit arbejde på jorden, tog tilbage til himlen og sin far. Helligånden kom - og det er dét, vi fejrer. For menigheden betyder det, at det er der, man bliver frelst, siger Sydgrønlands provst, Isak Davidsen, Qaqortoq, der fornylig afløste den tidligere provst, Jakobine Kyed, som nu er domprovst og bosat i Nuuk.

Men hvis man er en god kristen, hvordan skal kan man så fejre pinsen i stedet for bare at betragte dagen som en ekstra fridag?

- Jamen, pinsen er er jo lige så betydningsfuld som jul og påske, det er den tredje helligdag for menigheden. Og med pinsen følger foråret, og så er sommeren jo lige om hjørnet, siger Isak Davidsen, der også fortæller, at interessen for pinsen er steget.

- Som præst har jeg oplevet, at mange mener, pinsen er mindre betydningsfuld end jul og påske, men i de senere år har jeg selv bemærket, at menigheden er lige så opmærksomme på pinsen som på de andre helligdage.