Hvordan skal de fremmede bo?

Udfordringer ved indvandring af turister eller minearbejdere til Grønland er et emne, som en gruppe arkitekter lige nu fordyber sig i under deres møde i Ilulissat.
Skrevet af Oline I. Olsen
10. februar 2012 08:38

Det endelige resultat skal være en del af udstillingen Future Greenland, som skal med i en Arkitektur biennale til efteråret i Venedig.

- Grønland har en mulighed for at være anderledes og vise resten af verden, at man kan åbne døre til ”workcamps”, siger arkitekt David Garcia, der arbejder med temaet ”migration Greenland”.

- Migration Greenland er et arbejde, hvor vi prøver at kigge på, hvilke udfordringer og muligheder der i den migration, der kommer til Grønland, det være sig turister som måske er her en dag, det kan være de minearbejdere, eller arbejdere der kommer herop for at bygge minerne for os, siger Rune Christiansen fra Kitaa Arkitekter, der i samarbejde med to danske arkitektfirmaer skal komme med et bud på, hvordan midlertidige bosætninger i Grønland kan se ud i fremtiden.

Gruppen der tager udgangspunkt i Ilulissat by, har indsamlet viden om byen, men også om arbejderlejre andre steder i verden. De har et bud på, hvordan arbejdslejre, der i resten af verden har et ry for at være lukkede samfund, kan være anderledes og åben i Grønland.

- Grønland har en mulighed at vise verden, at man kan gøre det anderledes i forhold til workcamps. At man kan åbne døre til workscamps. Den kultur, som kommer udefra kan vises til grønlændere, og grønlændere kan vise deres kultur til dem. og har muligheder for at lære hinanden at kende, det er den bedste måde at undgå misforståelser om hinanden, siger arkitekt David Garcia.

Gruppens næste skridt bliver at bygge et projekt op, som skal vises i Venedig til efteråret, hvor den 13. Arkitekturbiennale skal foregå. Og kurator for future Greenland, Minik Rosing mener at alle deltagerne har fået et godt billede af Grønland og udfordringerne for fremtiden.

- Det som er rigtig godt, er når man går rundt og snakker med dem, så er de ligesom, at de alle sammen har, nu en rigtig og grundlæggende forståelse af hvad Grønland er. Det betyder, at det fundament de skal bygge det på, det er klar nu, nu kan vi gå med at finde ud af, hvordan udstillingen skal se ud, siger Minik Rosing.

Borgmestrene i alle kommunerne deltog til workshoppen i Ilulissat og vurderer om projekter er realistiske. Borgmester Simon Simonsen fra Kommune Kujalleq er inspireret af emnerne, som peger ud i fremtiden.

- Ud fra den begyndende debat om migration af gæstearbejdere i fremtiden, synes jeg at emnet migration er spændende. Hvordan kan vi forberede os til en evt. indvandring af gæstearbejdere, hvordan skal vi få dem knyttet sammen til os, uden at de skal blive et problem, men en fordel for alle os, det er en interessant emne, som de tager op, siger borgmester Simon Simonsen.