Hvis dyrlægen ikke var her, var jeg nødt til at sy hunden selv
Knækkede tænder, betændelse og bidsår. Det er nogle af de typiske skader, som slædehundene i Ilulissat lider af.
Det er sygdomme som ofte kan ende med død eller aflivning, men som ofte relativt let kan behandles af en dyrlæge, men Ilulissat har ét alvorligt problem, som byen deler med resten af slædehundedistriktet:
Der er ingen dyrlæge.
Og det er med til at skabe en overdødelighed blandt slædehunde, hvis antal er mere end halveret de seneste 20 år.
Minik Olsvig Svendsen, der bor i Ilulissat, er en af de hundeslædefører som mærker, at der ingen dyrlæge er i byen. Han ejer 19 fuldvoksne slædehunde og én hvalp.
- Når mine hunde bliver syge, så er jeg nødt til at aflive dem, fordi jeg ikke selv kan hjælpe dem, siger han.
For at hjælpe på problemet har en gruppe dyrlæger fra forsknings- og formidlingsprojektet QimmeqHealth fra Københavns Universitet startet et nyt midlertidigt initiativ. Initiativet består af en midlertidig dyrlægeklinik i henholdsvis Sisimiut og Ilulissat, hvor slædehundeejere som Minik Olsvig Svendsen kan få sine hunde i behandling ganske gratis.
Det er held i uheld for Minik Olsvig Svendsen, hvis hunde for nylig kom i slåskamp inden en slædetur, hvor en af hundene fik et stort bidsår.
- Hvis dyrlægen ikke var her, var jeg nødt til at sy hunden selv, siger han.
Stort behov
Emilie Andersen-Ranberg er seniordyrlæge ved Universitetshospitalet for Familiedyr i København, og hun er en af initiativtagerne bag de midlertidige dyrlægeklinikker. Hun har for nylig selv været i Sisimiut og Ilulissat for at arbejde på klinikkerne.
- Det var simpelthen bare at tage fat fra en ende af, siger hun og understreger, at den grønlandske hund er en stærk race, der kan leve i et barsk klima.
- På grund af dette, så har den grønlandske hund helt naturligt nogle sundhedsrelaterede problemer, som ethvert dyr vil opleve på et tidspunkt i dets liv. Det er dog afgørende, hvorvidt der er en dyrlæge, for ellers bliver dyret altså aflivet, siger hun.
Aflivninger er også en udbredt konsekvens af, at hundeejerne ikke kan drægtighedskontrollere. Altså, kontrollere hundenes evne til at få hvalpe. Eftersom, der ingen dyrlæge er, så kan tæverne ikke steriliseres, og hannerne kan ikke kastreres.
Derfor bliver mange tæver uønsket gravide, og eftersom flere slædehundeejere ikke har kapacitet eller økonomi til at tage sig af hvalpene, så er ejerne nødsaget til at aflive dem.
- Vi talte med en ejer, som aflivede mellem 80 og 100 hvalpe fra sin flok om året. Det er virkelig trist, og han synes overhovedet heller ikke, at det er sjovt, siger Emilie Andersen-Ranberg.
Ved at aflive mange hvalpe opstår der en overdødelighed af slædehunde, og det medvirker til, at hundenes middellevealder ikke er særlig høj.
Ifølge Emilie Andersen-Ranberg er det noget, dyrlæger i mange tilfælde kan forhindre.
Slædehundens fremtid
Dyrlæge eller ej, så er den grønlandske hund en race, hvor antallet er nedadgående.
I dag er der omkring 13.000 slædehunde i Grønland. Det er over en halvering de seneste 20 år.
Ifølge Emilie Andersen-Ranberg skyldes det flere ting: klimaforandringer, ændringer i fangstmønstrene, at flere borgere flytter fra bygderne, at det er dyrt at have slædehund, men især også, at der mangler en lokal dyrlæge.
- Jeg kan ikke forestille mig andet, end at den her nedgående kurve vil fortsætte. Med en dyrlæge kan det afhjælpe, men det er ikke hele løsningen i forhold til reduktionen af antallet af hunde, siger hun.
En lokal dyrlæge kan hjælpe på udviklingen. Du skal dog tænke på en dyrlæge, som du tænker på en mekaniker, forklarer Emilie Andersen-Ranberg:
- Ligesom en person med en snescooter tager sin snescooter til mekanikeren, så er det lidt det samme som med slædehunde. De bør også ses af en dyrlæge, når de er gået i stykker.
Fra midlertidig til permanent
Minik Olsvig Svendsen er glad for den midlertidige dyrlægeklinik, men han så helst, at der kom en permanent klinik til Ilulissat.
- Det er meget vigtigt for mig, at jeg kan kontakte en dyrlæge. Det er mere trygt, hvis der nu opstår sygdom, siger han.
Minik Olsvig Svendsen mener, at naalakkersuisut burde oprette en permanent dyrlægeklink i Ilulissat.
Det er Emilie Andersen-Ranberg ikke fuldkommen enig i.
- Det er jo egentlig ikke en offentlig opgave at servicere dyreejere i forhold til dyrlægeydelser. Det er det heller ikke i Danmark, siger hun.
Hun håber dog, at man fra statens side vil gøre det nemt at oprette en privat klinik i samarbejde med det offentlige. I Danmark giver statens eksempelvis penge til personer, som avler dyr, der er betydningsfulde for Danmarks kultur.
- Det kan man lade sig inspirere af herhjemme, siger Emilie Andersen-Ranberg.
Ejer du en hund, som du vil have til undersøgelse, så opfordrer Emilie Andersen-Ranberg dig til at kontakte den midlertidige klinik i Ilulissat. Klinikken er åben til 22. maj.
