Hvidhval fanget ved Nuuk

En hvidhval er netop blevet fanget ud for Nuuk. Der var omkring 11 både, der deltog i jagten. Hele episoden skete lige ud for Noorliit i Nuuk. Interesserede tilskuere kunne således følge med i jagten fra land. Se video fra fangsten.
Skrevet af Louise M. Kleemann
02. februar 2010 09:20

Syv erhvervsfangere fangede ved formiddagens jagt en sjælden fangst ved Nuuk, en hun-hvidhval der er 3,37 meter lang.

Det er udelukkende erhvervsfangere med licens, der kan fange hvidhvaler. Der er i år afsat en kvote på 4 hvidhvaler i Nuuk. I hele Vestgrønland må der fanges 310 hvidhvaler om året.

Nuuk-området var tidligere et yndet område for både hvid- og narhvaler, og der blev fanget store mængder ved Qaquk ved Nordlandet. Sidste gang det skete i stort omfang skulle være i 1923.

Se video fra fangsten filmet af Jakob Geisler.