Hver anden kvinde har oplevet vold

50 procent af kvinderne i Grønland har oplevet vold i løbet af deres liv. Nu skal samfundet lære at tale sammen og stoppe volden, siger naalakkersuisoq Maliina Abelsen.
Skrevet af Else Løvstrøm
25. november 2009 14:04

Hver anden kvinde her i landet har oplevet vold på et eller andet tidspunkt i sit liv. Nu skal alle lære at tale sammen.

- Der er alt for meget vold her i landet, lyder det fra naalakkersuisoq Maliina Abelsen. Hun mener, at man skal personen, der udøver vold, om hvorfor det sker. Men hele samfundet - også skolerne - har en opgave at løse i forhold til at ændre grundholdningen til vold.

- Vi skal løse konflikter med samtale, og det den holdning, vi skal have ændret i samfundet, og så skal vi sætte fokus på, hvad er det for et frustration, der ligger til grund for volden, siger hun.

Naneruaq Krisecenteret i Ilulissat har i år haft 88 personer til overnatning. Og det er tydeligt, at vold ligger i den sociale arv går.

- Vi kan se, at børnene til dem, der har brugt Naneruaq, eller efterkommere til de kvinder der har været udsat for vold, nu også dukker op som meget unge mødre, der er flygtet på grund af vold, siger Martha Petersen, der arbejder på krisecenteret i Ilulissat.

Og vold mellem forældrene går også ud over børnene, understreger Maliina Abelsen.

- Man ved jo, at det kan være lige så ødelæggende for et barn at se far og mor slås, som det kan selv at blive slået. Så der er mange aspekter i volden, som har skadelige virkninger i vores samfund - også i forhold til arbejde, siger hun.