Hvalrosserne mangler opgangspladser

Det er ikke kun lomvierne i Grønland, der ikke har det for godt. Hvalrosserne er også kritisk truede, ifølge Grønlands Naturinstitut.

En omfattende undersøgelse af det arktiske liv, lavet af en arbejdsgruppe under Arktisk Råd, viser det samme som naturinstituttet advarer mod - alarmerende få hvalrosser i Grønland.

Politikere og foreninger ligefrem kræver forhøjelse af hvalroskvoten. Det er på trods af advarsler om at hvalrossen i Grønland er udrydningstruet.

Det ekstra kød skal bruges som foder til hundeslædehundene i nord, har KNAPK, Partii Inuit, formanden for Atassut og flere medlemmer af Inatsisartut skrevet i en pressemeddelelse tidligere på ugen.

Også Kristian Jeremiassen har stillet et § 37-spørgsmål om man ikke kunne øge fangsten af hvalrosser i den nordlige del af landet. i spørgsmålet fremgik det, at det også var for at dække hundenes madbehov.

Og tilbage i juni, holdt naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Lyberth, sit første pressemøde. Her lovede han fangerne i Qaanaaq-området, i fremtiden, skal have lov til at fange hvalrosser i ubegrænset mængde.

Argumentet fra naalakkersuisoq var, at der i området er masser af fangstdyr, og et begrænset antal fangere.

I et seksårigt projekt, som seniorforsker Hans Meltofte fra Aarhus Universitet har koordineret, og som er gennemført af Arktisk Råds arbejdsgruppe, Conservation of Arctic Flora and Fauna, er de kommet frem til en konklusion, der siger, at der i dag ikke længere er en eneste opgangsplads tilbage på land for hvalrosserne i Grønland, med undtagelse af Nationalparken i Nordøstgrønland.

- Vi har historisk kendskab til, at der i hvertfald har været 14 opgangspladser, hvor altså hvalrosserne ligger om sommeren og fælder og fordøjer. Men der er ikke én tilbage, sandsynligvis fordi de er blevet skudt og forstyrret væk.

Opgangspladser er vigtige for hvalrosser, på grund af føde, forklarer Hans Meltofte. Han kan dog ikke sige, om færre opgangspladser betyder at hvalrosserne har rykket sig eller virkelig er ved at blive udryddet.

- Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Det har i folk på Naturinstituttet i Grønland, der ved meget mere om end mig.

Men fra et internationalt synspunkt, kan Hans Meltofte sammenligne Grønlands situation med Svalbard i Norge.

- Da jeg var i Svalbard for første gang for 30 år siden, da var der heller ikke en eneste opgangsplads på land. De var skudt bort alle sammen. Nu - 30 år efter - da er der 3000 hvalrosser, der ligger på mellem 20 og 30 opgangspladser på land på Svalbard. Så det kan altså lade sig gøre.

Og sammenlignet med andre arktiske lande, så er vi bagud med at få styr på vores dyr, siger Hans Meltofte.

- Man er i den kritiske fase, hvor man må træffe nogle ubehagelige beslutninger, hvis man vil genoprette de her bestande, hvad enten det er lomvier, hvalrosser eller nogle få andre dyr, det også drejer sig om.

For turismens og fangererhvervets skyld, bør Grønland forsøge at genoprette sunde bestande af hvalrosserne, siger seniorprofessor Hans Meltofte.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt