Hvalrossen generer i Qaanaaq

Det er ikke kun iskanten, der er rykket tættere på Qaanaaq og dens bygder i det senere år. Hvalrossen er også begyndt, at opholde sig i fjordene
06. maj 2014 03:30

Det er til stor gene for fangerne, da sælerne forsvinder, når det store dyr kommer i deres område.

Dette kom frem i går, da repræsentanter for Selvstyret, ICC og Verdensnaturfonden afholdt workshop for at høre, hvordan klimaforandringerne og ændringerne i havisen påvirker fangerne i Qaanaaq og dens bygder.

- Flere af fangerne fortalte, at hvalrossen går længere ind i fjordene i dag. Og når hvalrossen kommer ind, så er der tendens til, at der bliver færre sæler inde i fjordene. Så flere fangere sagde, at tidligere fangede de rigtig mange sæler inde i fjordene, men det gør de ikke i samme omfang i dag, siger Mette Frost fra Verdensnaturfonden.

Og netop hvalrossen truer sælfangsten i Qaanaaq og dens bygder, mener fiskernes og fangernes repræsentant i Qaanaaq:

- Hvalrossen generer meget. Så meget, at sælen forsvinder, når der er hvalrosser i nærheden af Qaanaaq eller Siorapaluk, når isen lægger til. Så meget generer den, siger Mads Ole Kristiansen.

Der er omkring 80 fangere i hele Qaanaaq området, og de må i dag kun fange 64 hvalrosser om året, mens de havde fanget op i mod 300 om året, før bestanden af hvalrossen kom i restriktion:

- Før der kom restriktioner på hvalrossen, kunne vi selv justere bestanden og undgå at den kom ind i fjordene. Nu bliver vi truet af den voksende bestand, siger Mads Ole Kristiansen og fortsætter:

- Så det er godt at blive direkte spurgt om, hvordan vilkårene har ændret sig for os. Og at WWF vil skrive vores beretninger og bruge dem som fakta, siger Mads Ole Kristiansen.

Der deltog op i mod 18 personer i gårsdagens workshop:

- De her fangere bruger naturen og isen, og de oplever nogle ret voldsomme forandringer. For eksempel at iskanten har rykket sig langt tilbage. Og de fortalte om, hvordan dyrene vandrede. Vi talte rigtig meget om hvalrosser. Fangerne sidder på nogle værdifulde observationer, som er rigtigt interessente at få belyst, siger Mette Frost.

- Nu tager vi alle sammen hjem til Nuuk og til København og tænker os rigtigt godt om og prøver at skrive om nogle af de ting, vi har fået med hjem. Også skal vi finde ud af, hvordan vi kan arbejde videre med det her i hver i vores organisationer og bruge den viden, vi har fået, siger hun.