Hvad skal en retschef med politisk tæft?
Han begrunder sit spørgsmål med stillingens beskaffenhed.
- Her kunne man vel - udover selvfølgelig betydelig juridisk indsigt og erfaring - have forventet krav om faglig kompromisløshed og mod til at insistere på overholdelse af gældende regler. Men dé krav indeholder stillingsopslaget ikke. Som det første blandt flere kvalifikationskrav nævnes derimod "politisk tæft". Og hvad kan formålet så være med det, spørger Palle Christiansen.
Han henviser til, at retschefen er Selvstyrets øverste jurist, der i enhver henseende skal udføre sit job uden politiske hensyn. Såvel Inatsisartut som landets befolkning skal kunne have ubetinget tillid til, at retschefen varetager sine opgaver på en måde som er saglig og politisk neutral.
At nævne "politisk tæft" som et kvalifikationskrav sender et besynderligt og ikke særligt tillidsvækkende signal - Et signal, som vel kun kan bestyrke den bekymring, som presseforlydender om baggrunden for afskedigelsen af den tidligere retschef må give anledning til, understreger Palle Christiansen i sit §37-spørgsmål