Naalakkersuisut: Husholdningsspritten skal fortsat forhandles i Qaanaaq

Husholdningsspritten - der benyttes af nogle borgerne i Qaanaaq som rusmiddel - skal fortsat forhandles af den lokale Pilersuisoq. Også selv om Pilersuisoq i løbet af sommeren har ønsket at udskifte den med alternativer, der ikke er i flydende form.
Foto © : Simon Uldum
Skrevet af Kathrine Kruse
11. august 2019 11:17

Til trods for Qaanaaq-borgernes ønske om lukning af salg af husholdsningssprit i byen, har Naalakkersuisut i løbet af sommeren afvist Pilersuisoqs ønske om at sælge alternativer til husholdsningsspritten.

- Vi følger servicekontrakten. Vi ved også, at det kan være svært at ændre forhold henover hovedet på befolkningen. Men debatten er begyndt at køre efter et ønske fra borgerne selv. Derfor har Naalakkersuisut besluttet, at der skal afholdes et møde i Nordgrønland, siger medlem af Naalakkersuisut, Jess Svane fra Siumut, hvis ressortområde blandt andet dækker servicekontraktområdet med KNI, hvor basisvarer i yderdistrikterne aftales med KNI.

I Qaanaaq kan man ikke købe hård spiritus. Departementet for sundhed ved godt, at nogle mennesker i byen har et misbrug af husholdningssprit. 

Borgermøde skal holdes

Departementet har således taget kontakt til KNI og Avannaata Kommunia. Men Naalakkersuisut ønsker at møde borgerne i Qaanaaq, inden de træffer en beslutning.

- Jamen, hvis det er et ønske, er det noget vi må vurdere. Jeg ved også, at der er indsendt underskrifter, og
problematikken hører ikke kun hos en enkelt departement. Den handler nemlig også meget om det sociale område og sundhedsområdet, og det spørgsmål hører ind under et andet departement. Derfor har vi besluttet, at der skal holdes et borgermøde, siger Jess Svane.

Naalakkersuisut kan endnu ikke udtale sig om, hvornår præcis borgermødet skal afholdes. Men borgermødet, hvor borgerne i Qaanaaq skal høres om sælget af husholdningssprit, er ved at blive planlagt.

- For sprit bruges også af fangere. Så hvis det skal udskiftes med en anden slags sprit, bliver det så et problem? Vi vil selvfølgelig gerne diskutere disse ting med borgerne, siger Jess Svane.

Pilersuisoq har tidligere overfor KNR oplyst, at der er et unaturligt højt forbrug af husholdningssprit i Qaanaaq i forhold til resten af landet. Salget af sprit i Pilersuisoq i Qaanaaq er nemlig fra 2017 til 2018 steget med 25 procent.