Hunde og får kan ikke sammenlignes

Både fanger Mads Ole Kristiansen fra Qaanaaq og fåreholder Otto Nielsen fra Tasiluk i Sydgrønland stiller sig undrende overfor Josef Motzfeldts debatindlæg om manglen på hundefoder i Qaanaaq.

Josef Motzfeldt forstår ikke at "storfangernes efterkommere’ i Qaanaaq ikke har formået at samle foder til hundene mens tid var". Og han lufter tanken om, at indføre et lovpligtigt krav om, at fangerne i Qaanaaq samler foder til hundene i sommermånederne, ligesom det er tilfældet blandt husdyravlerne i syd.

Men Josef Motzfeldt skal huske at erhvervsforholdene i Avanersuaq og i Sydgrønland er meget forskellige, siger fangeren Mads Ole Kristiansen.

- Fangerne i Qaanaaq kan ikke bare slå og samle græs til hundefoder, vi skal ud og fange dyrene, og det skal Josef Motzfeldt huske, siger Mads Ole Kristiansen.

Også fåreholderen i Sydgrønland, Otto Nielsen, har svært ved at forholde sig til sammeligningen af fangere i Nordgrønland og fåreholdere i Sydgrønland.

- Samtidigt  med at fåreholderen forsyner sig selv med foder til fårene, kan fåreholderen også få tilført foder til sine besætninger, siger Otto Nielsen, og påpeger ligesom Mads Ole Kristiansen at fangerne derimod selv skal fange dyrene, der skal bruges til hundefoder.

Hvis der skal indføres et lovpligtigt krav om, at fangerne skal indsamle foder til hundene i sommermånederne, ligesom det er tilfældet blandt husdyravlerne i syd, mener Otto Nielsen at loven skal udformes sammen med fangerne, ligesom det har været tilfældet med loven om fåreholderne.

- Man skal ikke indføre lov ovenfra, siger Otto Nielsen.

Hvis polikerne gerne vil hjælpe fangerne, så skal de hjælpe dem ved øge kvoterne, og ikke ved lave en speciel lov, mener Mads Ole Kristiansen.