HS-analyse: Koalitionen har fortsat flertal
Ifølge målingen, hvor 761 personer over 18 år har deltaget, vil koalitionens partier få 16 mandater og altså stadig flertal i Inatsisartut, hvis der var valg i dag.
IA går - ifølge målingen - som det eneste parti frem med et enkelt mandat på bekostning af Demokraterne, der går et mandat tilbage.
IA går således fra 33,5 procent af stemnmerne til 36,8 procent, og fremgangen kommer især fra byerne Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut.
Demokraterne går tilbage i Nuuk - men til gengæld får de i målingen opbakning fra andre steder i landet, hvilket er ny tendens - men dog ikke nok til, at Demokraterne ville kunne fastholde deres 4 mandater, hvis der var valg i dag.
Resten af partierne er stort set uændrede ifølge Sermitsiaqs og HS-analyses meningsmåling.