HR-chef i KNI siger stop

Skandalen i KNI bruser videre. I går valgte endnu en ledede medarbejder nemlig, at opsige sin stilling. Det drejer sig om HR-chef Käthe Franklin.
26. november 2013 15:23

Käthe Franklin siger i dag til Radioavisen, at hun simpelthen ikke længere kunne sig selv i en virksomhed, hvor medarbejderne kan handle illoyalt uden det får konsekvens.

HR-chefen henviser til sagen, hvor 14 medarbejdere er blevet sendt hjem for at have mobbet 10 af deres kolleger.

De 14 medarbejdere blev herefter sendt hjem af administrerende direktør Claus Jensen.

Herefter valgt de 14 medarbejdere ifølge HR-chefen at gå uden om alle de ledende medarbejdere og henvendte sig direkte til bestyrelsen.

Dette førte til, at bestyrelsen valgte at fyre administrerende chef Claus Jensen og indsætte Peter Grønvold Samuelsen som konstitueret direktør.

Herefter blev de 14 medarbejdere hentet tilbage. På grund af dette har Käthe Franklin vurderet, at hun ikke længere kan være del af en arbejdsplads, hvor den slags forseelser kan gå ustraffet hen, forklarer hun.

Endeligt føler hun også, at det underminerer hendes position som HR-chef, at hele forløbet er foregået uden hun er blev konsulteret af hverken de 14 medarbejdere, bestyrelsen eller ny konstitueret direktør Peter Grønvold Samuelsen.

Foruden Käthe Franklin har indtil videre tre bestyrelsesmedlemmer, en økonomidirektør, en regnskabschef og en engroschef valgt at opsige deres stillinger i KNI efter fyringen af Claus Jensen.

I morgen onsdag er der møde i København mellem bestyrelsesformand i KNI Niels Thomsen og fire pengeinstitutter, som yder kredit til den vigtige virksomhed, og som er blevet nervøse efter at postyret i KNI.

I en en pressemeddelelse fra KNI fastslås det, at det planlagte møde, som KNI's bankforbindelser havde indkaldt til, er holdt i dag, tirsdag.

På mødet understregede Niels Thomsen, at KNI på ingen måde befinder sig i en økonomisk eller finansiel krise, og at selskabet anser det aktuelle likviditetsberedskab for at være passende i forhold til forretningsmæssige aktiviteter.

Det fremgår også af pressemeddelelsen, at bankerne har taget redegørelsen til efterretning og har accepteret fortsat stille alle hidtil eksisterende kreditfaciliteter til rådighed.

Endelig er der også kommet en midlertidig løsning på virksomhedens ledelsesmæssige problemer. Det hedder i pressemeddelelsen, at KNI's tidligere økonomidirektør Jan Rabech og regnskabschef Per Jensen, der begge har opsagt deres stillinger, har accepteret at stå til rådighed for KNI indtil en permanent løsning på ledelsesproblematikken er fundet.