Hollywood-stjerner indtager Island

I næste måned kommer Hollywood-stjerner i stribevis til Island. Her skal de nemlig lave optagelser til den amerikanske stjerneinstruktør Ridley Scotts næste film, Promethius.
Skrevet af Rune Langhoff
09. juni 2011 09:30

En af de største stjerner er Charlize Theron, der tidligere har vundet en Oscar, men er lige så berømte for sit udseende som sit skuespillertalent. Det skriver visir.is.

En anden på rollelisten er Noomi Rapace, der her til lands bedst er kendt for sine roller i Stieg Larsson-filmene om mænd, der hader kvinder.

Optagelserne til Promethis kommer 10 år efter, at Hollywood var på en lignende opgave, da scener til actionfilmen Lara Croft blev optaget i Island.

Promethius-navnet stammer i øvrigt fra græsk mytologi, hvor Promethius gjorde sig bemærket ved at stjæle ild fra Zeus og give det til menneskene. Om alt går vel, har filmen premiere i juni næste år.