Historiker: Fiskernes demonstration ikke overvældende

Når så få fiskere har protesteret i de sidste par dage, kan det tyde på, at flertallet af de kystnære fiskere er ved at indse, at der også skal være fisk at fiske for de kommende generationer. Det vurderer historiker Axel Jeremiassen.
Skrevet af Jens Thorin
12. oktober 2011 18:05

Flertallet af KNAPK´s medlemmer er dermed ikke enig i udmeldingerne fra deres organisation om, at der blandt andet skal udstedes større kvoter til fiskerne, vurderer historikeren.

- I betragtning af at fiskeriet er landets hovederhverv, knm man ikke sige, at det er et overvædende flertal, der demonstrerer, siger Axel Jeremiassen.

20 fiskere i Ilulissat  og 7 fiskere i Qaqortoq fulgte KNAPK's opfodring og demonstrerede i går for at kæmpe for bedre forhold. KNAPK og dens lokale afdeling i Nuuk arrangerede i dag en demonstatiomn der endte foran Inatsisartut, og her deltog cirka 120 fiskere.
Og det imponerer Axel jeremiassen ikke:

- Der er åbenbart nogle gnidninger eller manglende kommunikation, som forårsager, at der ikke var flere demonstranter, som du nævnte.
Axel Jeremiassen mener, at flertallet af fiskerne er ved at indse, at det nuværernde Nalakkersuisut ikke giver sig hver gang, KNAPK kræver flere kvoter:

- Det kan godt være, at nogle fiskere har indset, at det nuværende naalakkersuisut ikke som de forrige udsteder ekstra kvoter til fiskerne hver gang, de siger noget. De nuværende fiskere indser langsomt, at de også må tage de kommende fiskere i betragtning.
Samtidig tror historikeren, at fiskerne har erkendt, at biologernes anbefalinger holder, og at eksempelvis hellefisken i de sidste år er blevet mindre.

- Når biologerne siger for eksempel, at hellefiskens størrelse er blevet mindre i de sidste år, så er det symbol for at fiskene er blevet færre og dermed ikke kan yngle liså meget som for en række år siden, siger historiker Axel Jeremiassen.