Hinnarik tog til motionsløb

Gør maj sund i Tasiilaq har fået pæn tilslutning. En af deltagerne var komikeren Hinnarik alias Angajo Lennert-Sandgreen.
Skrevet af Noah Mølgaard
16. maj 2011 13:01

Der har været afholdt motionsløb, cykling og langrend i forbindelse med afviklingen af sundhedskampagnen ”Gør maj sund” i Tasiilaq.

Motionsløb for børn og voksen bød også på en overraskelse den 6. maj, hvor Hinnarik pludselig dukkede op og deltog under opvarmningen.

- Det var en helt klar kanon oplevelse for børnene at blive opvarmet af Hinnarik, som sædvanen var i hopla humør med masser af humor og spase input, fortæller Patrick M. Abrahamsen fra arrangørerne af Gør Maj sund i Tasiilaq.

Motionsløbene har fået en god tilslutning, hvor der har været Tele Post Tusas løb, hvor der var Tusas præmier til de tre hurtigste hos mænd, kvinder og børn. Der kom 109 deltagere til løbet, som arrangørerne der godt tilfredse med, når man tager byens indbygger tal på 1.174 i betragtning.

- Vi er stadig i opstarts fasen af Gør Maj Sund her i byen, men det er helt tydeligt at børn og unge virkelig har nydt godt af disse aktiviteter, fortæller Patrick Abrahamsen.

Der bliver afholdt Store Bededagsløb på fredag, hvor løbet bliver et midnatsløb. Arrangørerne håber også på at isen bryder inden længe, så der kan blive afholdt kajak-ture inden Gør Maj sund aktiviteterne slutter.