Hinnarik tager på turné

Den folkekære komediefigur Hinnarik gør sig klar til en stor grønlandsturné i forbindelse med sit jubilæum.
Skrevet af Martine Lind Krebs
20. maj 2014 10:45

Hinnarik blev til i 2004, da hans alias Angajo Lennert-Sangren udviklede figuren til sit ungdomsprogram Pure Chemistry, som han producerede sammen med sin bror.

Filmen kom til i 2009, og siden har Hinnarik teamet op med musikeren Frederik Elsner og spillet koncerter for børn.

- I løbet af 10 år er Hinnarik gået fra at være ukendt til lige pludselig at være kendt i hele landet. Han er oven i købet blevet nævnt som rollemodel for mindre børn og ikke mindst som kulturarv, skriver Frederik Elsner i en pressemeddelelse.

Turneen starter i Frederik Elsners fødeby Nanortalik i morgen.